Gode tips: Sådan vender du tilbage til arbejdet efter en psykisk krise


At vende tilbage til arbejdet efter en psykisk krise kræver planlægning, tålmodighed og støtte. Tal med din læge eller en anden fagperson, før du lægger planer, og lad dem vurdere, hvornår du er klar.
Denne artikel giver generelle råd, men den kan ikke erstatte en individuel vurdering fra en professionel. Står du selv med spørgsmålet om, hvordan kommer jeg tilbage efter en psykisk krise, så anbefales det derfor at søge professionel hjælp.
Søg professionel hjælp først
En psykisk krise kan have mange årsager og udtryk. Derfor bør du ikke selv forsøge at stille en diagnose ud fra artikler og internetsøgninger. Kun en læge, psykolog eller psykiater kan give en faglig vurdering af, hvad du har brug for, og hvornår du er klar.
Din egen læge er ofte det naturlige sted at starte, og herfra kan du blive henvist videre. Fagpersoner kan også hjælpe dig med at lægge en realistisk plan for tilbagevenden, så du undgår at presse dig selv for hurtigt og risikere et tilbagefald, der forlænger forløbet.
Er du sygemeldt, kan kommunen også spille en rolle. Her findes typisk muligheder for opfølgning og støtte ved en gradvis tilbagevenden. Spørg din sagsbehandler, hvilke ordninger der gælder i netop din situation, så du kender dine muligheder og rettigheder, inden du begynder at arbejde igen.
Lav en plan sammen med din arbejdsplads
En åben dialog med din leder kan gøre overgangen lettere. Du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle. Det vigtigste er ikke detaljerne, men at I sammen finder de rammer, der skal til, for at du kan komme godt i gang igen uden at blive overbelastet.
Mange starter med færre timer og øger gradvist, efterhånden som kræfterne vender tilbage. Det kan også hjælpe at aftale, hvilke opgaver du begynder med, og hvilke der venter lidt. Faste opfølgningsmøder giver jer begge mulighed for at justere planen, hvis noget ikke fungerer, som I havde forventet.
Overvej også, hvordan du vil svare på kollegernes spørgsmål. Nogle har det bedst med at sige lidt, andre holder det privat, og begge dele er i orden. Et kort svar forberedt på forhånd kan gøre, at du ikke bliver overrumplet, når nogen spørger til, hvordan du har det.
Pas på dig selv i hverdagen
Når du er tilbage, er det vigtigt at holde øje med dine egne signaler. Søvn, appetit og energiniveau kan fortælle meget. Mærker du tegn på, at det går den forkerte vej, så kontakt din læge eller behandler i stedet for at vente og håbe, at det går over.
Regelmæssige måltider, bevægelse og tid med mennesker, du har det godt med, kan give overskud. En gåtur i nærområdet eller en kop kaffe med en ven kan være nok. Husk, at tilbagevenden sjældent er en lige linje, og hold fast i kontakten med de fagpersoner, der kender dit forløb.